Kørsel på vores grønne områder og aflåsning af bom

Arkiv

Kære Grundejere

Vi må desværre konstaterer, at der igen er kommet en stigende trafik af biler med/uden trailer på vores grønne områder. Dette er naturlig vis ikke tilladt og vi må henstille til at denne trafik ophør.

Vi skal kunne færdes trykt på de grønne områder – især vores børn

Ja, vi er flere der bor langt fra en parkeringsplads men sådan er vores boligområde.

Derudover ødelægger det græsplæner og stier, som i mange tilfælde efterfølgende skal rette op. Dette skal vi alle være med til at betale og det er ikke ret og rimeligt.

Bom – begrænsning af indkørsel

Ved sidste p-plads i Krebsen har, der i mange år været opsat afspærring for at forhindre indkørsel til de grønne områder ad denne vej til fodboldbane (store græsplæne). Den nuværende bom har af flere omgange været låst.

I 2018 blev der ligeledes opsat bom ved den fælles legeplads (mellem Vandmanden og Skorpionen) og har være aflåst hele tiden.

Begge bomme er blevet aflåst igen.

Derudover ser bestyrelsen også på at få opsat en bom op forenden af første p-pladsen til højre i Krebsen, da vi er oplyst om at der ofte bliver kørt ind ad denne vej.

Aflåsning af bom

I forbindelse med aflåsning af bom i Krebsen kom der tvivl og spørgsmål fra nogle grundejere

  • Det er jo en brandvej
  • Brandbiler og ambulancer skal kunne komme ind til hvor jeg bor

Bestyrelsen har naturligvis talt med Frederiksborg Brand & Redning og fået deres godkendelse. De oplyser, at det ikke er en brand- og eller redningsvej og de skal nok skaffe sig adgang, så de kan komme til de huse de skal til. Derudover blev vi oplyst at:

  • Brandvæsnet vil benytte sig af de brandhaner, som er mellem husene og/eller deres biler.
  • Ambulancer vil altid holde p-pladserne og benytte stierne mellem husene.

Hvis det havde været en brandvej måtte der ikke være p-pladser foran bommen, som der altid har været.

Med venlig hilsen
bestyrelsen

Lidt ROS og ris, oprydning sommer 2019

Arkiv

Kære Grundejere

Nu må det vist være tid til lidt ROS og ris Billede1

Vi bor i de fineste små hvide huse, når solen skinner er det næsten lidt som at være i Spanien .

Vi skal huske vi bor over 300 parceller på et meget lille område, derfor er det vigtigt vi ALLE  gør en indsats for denne lille perle er et rent og fint sted.

Vi nyder vel alle sammen at gå en tur og tale om: se nu hvor fin den skurtilbygning er blevet  eller nej hvor ser den flot ud den have rundt om huset, eller hvor dufter her bare af nymalet plankeværk Billede1

Men der er desværre kommet flere og flere øjebæer i vores ”lille paradis” Billede2  Vi i bestyrelsen syntes derfor at en del af os lige skal stramme op ! Ryd op og fjern ukrudtet rundt om huset …og vi ved alle, at ligger der affald samler det rotter  !

Lad os nu i samlet flok få has på ukrudt – skræl osv. så vi alle kan være bekendt at vise vores ”perle ” frem også når vi skal sælge eller købe hus betyder det rigtigt meget.

Og lige en rigtig VIGTIG oplysning Billede3  ALT nyttigt omkring skurtilbygning finder du på hjemmesiden, læs det inden du bygger !

 

Rigtig god sommer Billede4

Med venlig hilsen bestyrelsen

Nedrivning af vores gamle antenne hus i Vandmanden

Arkiv

Nedrivning antenne huset

Status

Antennehuset er nedtaget. Opfyldning med jord og græssåning er i gang sat.

Nedrivning af vores gamle antenne hus, der er placeret på anden p-plads til højre i Vandmanden vil foregå

Tirsdag den 30. april 2019 mellem kl. 7:00 og 16:00

Vigtigt!

Til grundejerne der benytter anden p-plads i Vandmanden.

Det er vigtigt at alle p-pladserne ved antennen huset er tomme i dette tidsrum, således entreprenøren har plads til at arbejde på samt plads til deres lastbil/kran.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2019

Arkiv

Grundejerforeningen Langekær

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Onsdag den 13. marts 2019 kl. 19:00
i mødesalen under Ølstykke Bibliotek

Vi indkalder hermed til den ordinære generalforsamling for 2019 med dagsorden som nævnt i vedtægterne.

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling den 13. marts 2019, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest den 20. februar 2019 kl. 19:00.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Snerydning og glatførebekæmpelse

Arkiv

Hvordan er det nu med de sne-regler?

Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje, p-pladser og stier glatte, så skal såvel du som grundejere og grundejerforeningen i sving.

Klik her for at læs mere om, hvordan vi sammen sikre, at vores område bliver et trygt sted at færdes, både for dig og dine gæster, posten, renovationen, hjemmehjælpere m.fl. når sne og is sætter ind.

 

glædelig jul og godt nytår

Arkiv

Kære grundejere

Så er der kun få dage tilbage til juleaften. En aften hvor ‘Juletræet med sin pynt’ er centrum for hygge, dans og julegaver. Juletræet står derefter i sin pragt resten af julen, og før vi ved af det, er julen ovre og juletræet skal ud igen.

Når julen er ovre, og du skal af med dit juletræ!

Har du ikke mulighed for at køre dit juletræ på Genbrugspladsen, kan du få hentet dit juletræ i uge 2, hvis du bestiller en afhentning senest torsdag den 3. januar 2019. Du skal bestille afhentning via Mit affald.

OBS juletræet skal sættes ud til skel, inden kl. 6 mandag morgen i afhentningsugen.

 Til skel !!! er ved din hoveddør og

  • ikke langs stamvejene, p-pladserne
  • eller de grønne områder

Lige efter julen komme Nytåret

–  som for mange er årets store aften med fest og farver, konfetti og fyrværkeri, der fyres af for at fejre nytåret.

Denne aften glemmer vi alt om gode oprydnings-manerer. Og sædvanen tro kan man i dagene derpå se efterdønningerne af festfyrværkeriet, flasker og dåser rundt om i grundejerforeningen.

Hvem kommer og rydder op efter festen?

Ingen – grundejerforeningen har ikke ansatte, der rydder op.

Det er din pligt at rydde op efter dig selv og dine gæster dagene efter eller samme aften.

Så vær ikke bare ligeglad med dit affald inkl. flasker og dåser, det går udover os alle sammen.
I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår. Tak for det gamle år og vi glæder os til det nye.

Pas på jer selv og hinanden

Hilsen
Bestyrelsen

YouSee – opgradering af fordeler bokse

Arkiv

Status pr. 22. november 2018

Vi kan forstå at YouSee desværre har fået sendt meddelelse ud til jer, at projektet vil være færdigt den 21. november 2018, den korrekte dato er 21. december 2018. YouSee skulle have sendt en ny meddelelse med den korrekte dato til jer dag.

Status pr. 14. november 2018

Ombygningen af fordeler bokse er først begyndt i dag, da leverancen af materialerne til YouSee blev forsinket.

Som nævnt i mailen og hjemmesiden den 13/9 arbejder YouSee i området i forbindelse med opgradering af fordeler bokse.  

  • I uge 38 vil der være et par mand i området, for at se hvilken skabe der evt. skal udskiftes, rettes m.m. Dernæst vil der også blive fortaget gravearbejde til nye strømpunkter.
  • Fra uge 43 46 vil selve ombygningen af fordeler bokse blive fortaget og vil vare 3 til 4 uger. I denne periode kan der være signalafbrydelser i dagtimerne. Det er meget forskelligt hvor meget den enkelte kunde bliver ramt af dette. Dem der bor tættest på signalets udgangspunkt, vil opleve færrest afbrydelser, hvor man vil opleve flere afbrydelser jo længere ude i kæden man bor.

Evt. spørgsmål, bemærkninger m.m. sendes til bestyrelsen@skorpionen73.dk.

Svar og status på malig af carportene

Arkiv

Kære grundejere

Bestyrelsen har modtaget mail fra nogle grundejere med spørgsmål til maling af carportene. Vi har valgt at give et samlet svar og status her på hjemmesiden, da vi mener det har en fælles interesse.

Hvad males:
I henhold til generalforsamlingsbeslutning 2018 er projektet vedr. maling af carporten indeholdende maling af stolper og vindskeder bevilget til kr. 250.000,-

Maling af vindskeder (enderne på alle carportene):
Vindskederne blev først behandlet med alge fjerner. Når dette har virket blive vindskederne malet løbende.

Maling af front lægten (hvor carportnumrene er påsat):
Vi har haft en fantastisk sommer, men dette har også tæret meget på træværket her i blandt vores carporte. Bestyrelsen har talt med malerne og fået tilbud på maling af front overlægterne samt enderne på de tvær gående spær til første stolpe, da de ‘skriger’ efter maling.

Da reparation af stolper og tagrender er blevet noget dyrere end antaget og der har været alm. vedligeholdelse af carportene, herunder reparation af spær, har bestyrelsen valgt ikke at sætte dette ekstra malerarbejde i gang men fremsætter det som forslag på næste generalforsamling 2019.

Evt. spørgsmål, bemærkninger m.m. sendes til bestyrelsen@skorpionen73.dk.

!!! Det skal bemærkes, at bestyrelsen IKKE læser og besvarer opslag på Facebook.